Side nav buttonsContactFundingResourceFAQBACK
d. 30 nov. - d. 3 dec.

Torsdag morgen startede jeg lissåm dagen med at stå op og klippe mit hår og gå i bad. Mor blev ikke ligefrem glad da hun stod op og så min nye frisure atigt, selvom det altså er ret godt klippet. :) Vi fik pakket de sidste ting og blev hentet af taxien der kørte os til banegården hvor toget til København gik kl 13:15. Da vi kom til Hovedbanegården i KBH skulle vi videre til lufthavnen. Der gik lige nogle timer inden flyet til London gik, så vi satte os i lufthavnen og fik noget at spise.(Eller? Vi spiste en hel masse chokolade.) Da vi så kom til London skulle vi direkte videre til Hong Kong. Turen til Hong Kong tog ca 11 timer, det var så kedeligt og jeg kan overhovedet ikke finde ud af at sove i flyvere, så jeg fik ikke sovet specielt meget, men jeg fik set en masse film og sådan. Da vi så kom til Hong Kong gik turen til Auckland, det var en lige så lang tur som blev lidt længere fordi, fordi.. Det ved jeg ikke:) Men det tog ihvertfald 12 timer eller sådan noget. Det var mindst lige så kedeligt som den sidste tur, her fik jeg heller ikke sovet, men set en masse film og spillet computerspil på de der smarte skærme de har bagpå sæderne i flyene. Der var også sådan en hyggelig kinesermand, som var meget venlig. ihihi, og han fortalte mor at han syntes jeg var meget smuk. (Tak, rare kinesermand.) I Auckland kom Peter og hentede os og sagde hej og sådan noget. Det er en af fars GAMLE venner. Han ligner meget sådan en lille hobbit. Men han kørte os lige hen til den næste lufhavn i sin bil med rattet i højre side. I lufthavnen sad vi og snakkede lidt med Peter i et stykke tid, og så skulle vi videre til Christchurch. Der var ikke så langt og nu var jeg lissåm blevet så træt at jeg kunne falde i søvn, så jeg sov nok i 2 timer eller sådan noget. Vi kom til Cristchurch ved 16 - 17 tiden (new zealandsk tid), kom til hotellet, gik ud for at få noget at spise og gik hjem i seng. Det skal altså lige siges at jeg sov 5-6 timer eller sådan noget på de 2 dage vi rejste, så jeg faldt hurtigt i søvn. Nu er det morgen, og vi har spist morgenmad og alting, omlidt skal vi hente det mobilehome som vi skal køre rundt i de næste 2 uger. Farvel.

d. 3. Dec. - d. 8. Dec.

Vi fik hentet vores det der mobilehome og kørte afsted mod Kaikoura. Tæt ved Kaikoura stoppede vi ved en sælkoloni, der lå ude på klipperne og sov, eller, de lå meget stille. :) Jonathan hoppede jo selvfølgelig rundt på de der små tætvedhavetklipper og kravlede om på den anden side af en. Og så sprang han tilbage, for han var lige ved at gå ind i en af sælerne der nok var sådan lidt enspænder og lå lidt længere inde. Vi gik så langt ud vi kunne uden at blive våde for at se på de andre sæler, og så gik vi tilbage og tog nogle billeder af enspænder sælen. Bagefter kørte vi videre til Kaikoura og stoppede på en parkeringsplads og overnattede der. Næste dag tog vi så med sådan en smart hvalsafari bus ned til havnen, hvor vi skulle med en båd ud og se på hvaler. Det var lidt lissåm sådan en af de der små jet både vi sejlede med, bare i kæmpe størrelse. Når man kom over en bølge fløj man nærmest igennem luften, og så landede man på vandet igen, lissåm når man kaster en bold i vandet. Sådan "DUNG" agtigt. Jonathan, han er lidt en svag sømand, han brækkede sig og var meget meget ynkelig. Også selvom han havde fået de der klamme søsygepiller som han kastede op igen. Altså, jeg fik det jo slet ikke dårligt. I virkeligheden er jeg en skjult sømand. Nå, men så kom vi der ud på havet og de lyttede med sådan en hval mikrofon under vandet for at finde én. Først kunne vi ikke rigtigt se nogle, så vi kiggede på fugle. Mmm, ja. Fugle, sjovt. :) Det var albatroser. Men så kom der en hval op. Vi kom faktisk rigtig rigtig tæt på den kæmpe store kaskelothval. Den er nok 18 meter lang eller sådan noget, og så havde de døbt den Noodle, fordi et eller andet med at dengang de var begyndt på at lave hvalsafari, så kom den kun lige op i 2 min. og så færdig. Lissåm når man laver nudler. Eller, det var ihvertfald sådan noget i den stil. Der var også sådan en lidt irriterende dame som fortalte om hvalerne og sådan. Og så der imens vi kiggede på kaskelothvalen og den skulle til at dykke ned og vise halen og det der, så sagde hun med en meget irriterende stemme: "Get those camera ready. Look at that, the amazing tail, wooooooow." Ihj. Og vi optog det, og det lyder SÅ dumt. Vi så Noodle to gange på den tur, og så så vi faktisk også en haj. Da vi kom hjem fra hval turen gik vi ind i byen for at få fish 'n' chips og gå lidt rundt og kigge. Efter byturen tog vi tilbage til camperen og kørte mod Apel Tasman Park. Vi stoppede lidt uden for Nelson på en rasteplads, fik noget mad og gik i seng. Tirsdag prøvede vi og se om det der lille bad med det måske varme vand som der er i camperen duede. Vi blev jo nødt til at gøre det hurtigt, for ellers mister vi alt vandet jo. :b Og det endte vidst også med at blive lidt koldt. Så kørte vi til Apel Tasman, det tog tog meget meget lang tid, så vi kom først lidt sent frem. Da vi kom dertil tog vi lige sådan en tracktur ind i "junglen" og ud på stranden og ind i "junglen" og ud på stranden og sådan rundt om hvert klippefremspring, indtil vi ikke gad mere. Så gik vi tilbage igen. Det var rigtig flot at gå der oppe i bjergene og strandene var nærmest sådan hel bountystrand agtige. Dagen efter spiste vi lige morgenmad og så pakkede vi alle vores ting sammen og tog ned til Tata beach hvor vi skulle sejle i kajak. Det var ved sådan en flink kajakmand som hedder John. Han fortalte lige hvordan og hvorledes og så tog vi afsted. Vi kom ud til nogle øer/klipper, som var bevoket med en masse flotte planter og så boede der fugle på dem. Vi sejlede også igennem sådan en muslingefarm, hvor der hænger lange snore ned fra nogle bojer, og så kan muslingerne bare gro på dem. Så sejlede vi ind til en af de der bounty strande for at bade. Den her var meget lille, og man kunne vidst kun komme ind til den hvis man sejlede. (Eller. Der gik en dame rundt der, men vi ved ikke rigtigt hvordan hun kom derned.) På vejen hjem så vi enspændersælens eneste ven. En anden lille lonely sæl der lå og fedede sig på en varm klippe under palmerne/de store bregner. Efter den lækre kajaktur kørte vi sydpå og stoppede for at sove tæt på Murchison. Torsdag tog vi til Bullers Gorge, hvor man kunne gå hen over en hængebro og gå rundt på en halvø hvor der engang var guldgravere der spulede alt guldet ud af jorden men kæmpe vandkanoner. :) Og der havde også engang været et jordskælv, så man kunne gå imellem en 4 meter dyb kløft som var blevet lavet dengang. Tilbage tog mig og Jonathan svævebanan over floden. Derefter tog vi til West Port og holdte på en campingplads, hvor vi spillede minigolf og havde strøm, kunne vaske tøj og kunne gå i bad lige så meget vi ville. Næste morgen var mig og far jo selvfølgelig lige ekstremt friske, så vi tog lige en løbetur ind i gennem byen og tilbage. Der efter Spiste vi morgenmad, pakkede vores ting sammen og kørte ind til byen , hvor vi lige skulle finde et sted med internet. Imens far ordnede det med computeren, gik mig og mor og Jonathan rundt i byen og kiggede. Jeg købte nogle meget flotte sko. :) Så kørte vi mod Franz Josef, men på vejen stoppede vi ved sådan nogle pandekageklipper, det er sådan nogle klipper som ligner at de er bygget sådan lag på lag agtigt. Det ser lidt vildt ud. Og så når det vilde vand slår ind imod dem så ser det fuldstændig sindsygt ud. Vi spiste middagsmad på en café tæt på pandekageklipperne og så kørte vi videre. Et ret langt godt stykke tid efter stoppede vi i en by hvor de har meget at sådan noget green stone eller jade eller hvad man kalder det. Mor ville nemlig gerne have sådan et fint smykke med sådan en sten. Det fik hun så købt og vi kørte videre. Nu holder vi så på sådan en rasteplads agtig ting tæt på Franz Josef, og man kan se de store bjerge med sne på lige bagved den her flotte spejlblanke sø vi holder ved. :b Vi har spist og alting og jeg skal til at i seng såå, godnat.

d. 9. Dec - d. 11. Dec.

Den 9. kørte vi så op til Franz Josef gletcheren. Først skulle vi jo lige finde ud af sådan om hvad vi skulle og sådan nogle ting. Vi var inde ved sådan nogle helikopter tur ting, men de var meget meget dyre så der kom vi ikke lige op. Så kørte vi helt op til gletcheren og gik hen over sådan et sted som hedder flodsengen, hvor alt vandet kommer ned fra bjergene når det regner og sådan noget. Men der gik vi hen over ( Det havde ikke regnet, så flodsengen sov. Eller? Hvad man nu siger.:)) og op til gletcheren. Vi ville gerne helt op og rører ved den, men så skulle man have guide og alt muligt med. Ellers var det for farligt. Bagefter kørte vi op til sådan en plads, alla noget rasteplads agtigt noget, hvor man kunne gå ud til nogle steder og se en god udsigt og sådan. Men det gjorde vi ikke, vi faldt bare i søvn inde i camperen. Vi sov faktisk i lidt et stykke tid, og da vi vågnede kørte vi videre til en anden gletcher der hedder The Fox Glacier. Den gik vi også op og kiggede på, men vi kunne heller ikke røre ved den her. I stedet for gik vi hen til sådan et guide hus agtigt ting og bestilte en guidet tur op på gletcheren til næste dag. Så kørte vi ud til sådan en sø som var fuldstændig stille og spejlblank. Den var faktisk ret flot, Lidt hyggelig sådan. :) Til sidst fandt vi en lille rastplads agtig mark, hvor vi kunne sove. Den 10. Kørte vi så ind til Fox og ind til det der guidehus, hvor vi fik udstyr og sådan nogle "gå på is pigge" til at sætte under støvlerne. Så blev vi kørt ud til gletcherne i en lille hyggelig bus. Først skulle vi gå langs bjerget, op ad stenene, over store smeltevands vandløb, ind i "junglen" og hen ad små tynde stien hvor, vi skulle holde godt fast i en kæde, for hvis vi faldt, så var det altså 100 meter eller sådan noget. Så kom vi så op til gletcheren og fik de der is ting på støvlerne og begyndte at klatre op. Det var helt vildt flot og man kunne faktisk bare sådan gå i shorts og t-shirt selvom det var på is og alt muligt. Der gik vi oppe et stykke tid og hende guiden fortalte en hel masse om gletcheren og hvordan den var kommet og sådan noget. Efter gletcherturen kom vi ind til Fox igen og vi fik lige lidt is på en café og så kørte vi videre og videre og videre i rigtig lang tid over til "The World of Sandflies". Hvis man bare kiggede ud af vinduet så vrimlede det bare med dem. Og de bidder altså hårdt. Men der blev vi så og spiste og sov. Idag har det mest bare været en køre dag. Vi har kørt helt til Wanaka, og vi bor på sådan en lækker campingplads, som har trampolin og pool. :) Vandet var rigtig rigtig koldt, så vi badede ikke så meget, men vejret var godt så vi lå bare lidt i solen og blev varmet. mm. Efter vi havde været i poolen gik vi op for at hoppe på trampolin. Det er altså sjovt, hvis man ikke klotter i det. Det gjorde Jonathan, han er lidt en klovn. Nu har han et kæmpe stort blåt mærke på låret. Men jeg var ret god til det. :p Og jeg ved ikke om du har prøvet det, men hvis man sådan har hoppet på trampolin i lang tid og man så kommer ned fra den, så hvis man prøver at hoppe, så kan man ikke. Det bliver bare sådan nogle spasserhop som om at man hopper nedad. Da Jonathan så havde siddet og klynket nok over sit fald tog vi ind til byen for at gå lidt rundt. Wanaka er faktisk en meget hyggelig lille by. Så var vi også inde i sådan butik hvor der var den mest underligeste dame. Hun var sådan lidt hekse/troldkvinde agtig, og så grinte hun helt vildt. mm, og inde i hendes butik var der sindsyg meget rodet, der lå ting ud over det hele. Hun var vidst sådan en som ikke kan købe nok hjem. eller? Men nu er vi nået hjem, og vi har spist nudler og jeg er træt. Godnat.

d. 12. Dec. - d. 16. Dec.

Tirdag kørte vi fra Wanaka ind til Queenstown. Queenstown er sådan en vild by, hvor man opfandte bungy jump og alle sådan nogle crazy ting. Vi skulle på sådan en tur hvor vi først skulle ud og sejle med "Shotover Jet" og så med helikopter op til et bjerg hvor vi skulle køre ned af det med sådan nogle små slags biler eller hvad man skal kalde det. Først kom vi jo så over til det der Shotover Jet, det var lidt vildt. Det var sådan en slags jet båd som kørte sindsygt stærkt på sådan en tynd flod hvor der var store klipper på begge sider. Ham manden der kørte den, kørte fuldstændig tæt på de store klipper så det nærmest var som om at man kørte ind i dem. Jeg skreg ret meget. Da vi så skulle op og hen til det sted hvor helekopteren var, så fik vi at vide at vejret var for dårligt og det ville begynde at regne og alt muligt, så både helikopterturen og de der biler var aflyst. Vi kunne ikke rigtigt komme i tanke om andre ting som vi kunne lave i det vejr, så vi kunne lige så godt køre videre. Vi kørte rigtig, rigtig, rigtig langt, helt til Milford Sound. Da man sådan skulle til at ind i Milford Sound skulle man igennem sådan en tunnel. Og det var altså aften og ude i midten af ingenting. Så da vi kom til tunnelen stod der bare et skilt som sagde til os at vi skulle have lyset tændt på bilen. Tunnelen var bare sådan et stort sort hul som man skulle igennem nærmest. Det var faktisk bare sådan et hul igennem klippen som der ikke var lys i eller noget. Eller? Ikke andet end det som bilen lyste. Men da vi så kom igennem bjerget og ind til Milford Sound, (som i øvrigt er en meget meget lille by i en lille dal hvor der slet ikke er særlig mange mennesker. Det er lidt lissåm i Anders And når de er med Onkel Joakim på en eller anden rejse, og de så kommer til et tåget sted og lige pludselig ender i en lille dal med et eller andet folk som man aldrig har hørt om før. Det her var næsten det samme, sådan med tunnelen og tågen. Her har man bare hørt om at nogle bor der. :) ) så kom vi ind på en lille campingplads hvor vi skyndte os at lave mad og sådan noget, inden at de slukkede generatoren til byen. Fordi at sådan en havde de nemlig til den lille by. Onsdag tog vi med en båd ud og sejle. Det skulle vidst være et af verdens flotteste steder. Der var kæmpehøje klippevægge og store bjerge med vandfald. Da vi var kommet et stykke ud kom der nogle delfiner og sprang rundt lige ved siden af båden. De fuglte med og i ret lang tid. Og så var der sådan nogle franskere/franskmænd med, der var en af damerne der var der der hele tiden sagde underlige overraskende lyde og sagde noget fransk om delfinerne hver gang de sprang op ad vandet. " Ihhh, Le Dolphine." Det er ret grimt at have med på videotingene. På vejen tilbage sejlede han helt tæt på et vandfald så man nærmest blev ret våd, og vi så også nogle små sæler der bare lå og fedede den. Fordi at sæler de spiser nemlig om natten. Og så ligger de bare på klipper og slikker sol om dagen. Så kom vi i land og vi kørte væk fra Milford Sound igen. Torsdag kørte vi også en hel masse. Vi stoppede lige i Dunedin for at lissåm få en køre pause og for at få lidt brød til noget mad og sådan noget:) Jeg købte også en fin rød bluse med biler på. Senere på turen stoppede vi ved en strand hvor der var sådan nogle fuldstændig runde store sten som faldt ud af klitterne sådan nogle gange.(Sådan ikke særlig tit.) Sidst på dagen nåede vi til en campingplads tæt på Cristchurch, hvor vi skulle aflevere camperen næste dag. Fredag kørte vi så ind til Christchurch. Først hentede vi den bil vi skal køre i de sidste dage, og så kørte vi over og afleverede camperen ved det der udlejningsfirma. Bagefter kørte vi videre mod Picton hvor vi skulle sejle fra idag. På vejen skulle far lige ind til en eller anden New Zealandsk brandmand, det tog et stykke tid og da vi skulle til at køre igen kom vi i tanke om at vi havde glemt alt vores overtøj i et skab i camperen. Så vi kørte hele vejen tilbage til Christchurch, hentede tøjet og kørte mod Picton igen. Vi kom til Picton sent om aftenen og skyndte os at spise så vi kunne komme i seng for færgen gik kl meget tidligt næste morgen. Her i morges blev vi så vækket og gik i bad og fik tøj på og sådan nogle ting. Jeg ringede også lige til Line for lige at høre hvordan det gik for de skulle jo lissåm til at til udtagelse lige om lidt. Da vi så kom hen til der ved færgen stod der at næste færge først gik kl. 10. Det fattede mor og far ikke helt. Ind til de fandt ud af at de var kommet til at booke det til den forkerte vej over. Det blev de nødt til at lave om så vi først skulle afsted kl. 13 et eller andet. Så fik jo så også lidt tid til at se Picton i. Vi gik en tur nede ved havnen og sådan. Bagefter gik vi ind til en minigolfmand hvor mig og Jonathan og far spillede minigolf imens mor ikke gad være sammen med sådan nogle underlig golfspiller mennesker som os og gik rundt i byen. Hun kom selvfølgelig også tilbage med køletaske og julepynt og sådan noget. Så kom vi på færgen og mig og Jonathan blev spillegale på spillemaskinen. ( Jeg vandt altså næsten.) Da vi kom til Wellington på nordøen gik vi en tur i byen og fik noget at spise på en ret lækker Tyrkisk resturant. Efter vi havde spist kørte vi her hen til den her hytte ting vi bo i og nu sidder vi og skal til at læse julekalender. Farvel.

d. 17. Dec. - d. 18. Dec.

Igår d. 17. var vi inde på et stort museum i Wellington. Det hedder Te Papa og er New Zealands national museum. Først var vi nede ved sådan en lille udstilling agtig ting, hvor man kunne se hvordan museumet var jordskælvs sikret. Det stod på sådan et lag gummiplader, hvis man kan kalde dem det. :) Bagefter gik vi så ind på museet, hvor det første vi kom ind til var sådan en slags tidsmaskine, der gik frem i tiden. Det var en pige der fortalte at hun kom fra fremtiden og vi lige kunne tage med hvis det var. Så kom man ind i et rum hvor man skulle ligge ned på sådan nogle lækre bløde stole, og kigge op i loftet. Oppe i loftet var der en skærm, hvor de viste sådan noget snurre rundt noget som man altid ser i film når de rejser igennem tiden. Vi rejste ind til sådan et slags green screen rum, det var lidt ala eye toy (sådan et spil man kan få til playstation.), hvor man kan springe rundt og flyve og alt muligt. Bagefter blev vi lige guidet ind i en simulator af den ret seje museumsmand, hvor det var som om man fløj hen over New Zealand i år 2054. Næste stop var tilbage i tiden, ca. 60 mio. år tilbage. Der så man en film fra en fugls øjne. Man så maorierne som de var dengang og landskabet. Da vi kom ud af tidsmaskinen gik vi ind i en Egyptisk museumsafdeling. Der var en hel masse flotte krukker og smykker som var fundet i Egyptiske grave. Vi kom ind i et rum hvor der lå en mumie, det var faktisk en rigtig mumie, som var taget op fra en grav, men når den er balsameret og alt det der de gør med at fylde dem ud og sådan noget, så kan de holde i så lang tid. Det var faktisk ret ulækkert at tænke på. Så var der en masse "små" afdelinger om små ting og om dyr i havet og på landet på New Zealand f.eks. Men der var også en stor maori udstilling. De havde fået flyttet et helligt maorihus ind på museet som man kunne gå ind i, hvis man huskede at tage sine sko af. Vi fik mad på museet og kørte bagefter ellers bare afsted nordpå. Vi endte i Okahune, hvor vi først ikke kunne finde et sted at overnatte, men det endte med at vi fandt det her lækre lille bed and breakfast, hvor vi kunne sove. Eller, lille og lille? Det er faktisk en lidt stor lejlighed med bad og køkken og 3 soveværelser og stor stue med fjernsyn og lækre sofaer. Der sov vi så og idag d. 18. tog vi først op til et vulkanbjergagtig sted, hvor nogle af scenerne af orkerne fra ringenes herre er blevet optaget. Der var bare rigtig rigtig tåget og vi kunne ikke se noget som helst, så vi kørte ned igen. Så skulle vi jo finde på noget andet at lave. Vi kørte hen til en klatrehal der lå der og vi klatrede i 3 timer eller sådan noget. Jeg fik sådan nogle fine klatresko på, ens fødder ligner lidt sådan nogle alfefødder med sådan nogle på. Da vi havde klatret tog vi hjem til vores fine lejlighed og nu har vi spist og skal til at se Pirates of the Carrabien.

d. 19. Dec. - d. 26 Dec.

Den 19. kørte vi så videre til Rotorua. Det er nok den fæleste/grummeste/styggeste by i hele verden. Der stinker bare af en blanding af armhulesved, lort, rådne æg og alt muligt andet klamt. Det var bare så ulækkert. Man blev nødt til kun at trække vejret med munden, selvom man også nærmest kunne lugte det med munden. I Rotorua kom vi så hen til det motel, hvor vi havde booket et værelse, men det værelset var nok ca. lige så klamt som der lugtede, og vi havde heldigvis ikke betalt endnu, så vi fandt et lækkert værelse på et hotel med indendørs pool og træningsrum og det hele. Og der lugtede heller ikke så slemt, bare man holdt vinduerne lukket. Da vi havde fået vores ting ind tog vi ned i byen og gik lidt rundt. Jonathan købte sådan nogle sære sko som kan rulle, eller ? det fik han i julegave af farfar og bedstemor og jeg fik en masse flot tøj. Det er lidt en skam at der ikke er sådan en butik i Danmark, det var lissåm bare paradis. Da vi så havde tusket lidt rundt i byen kørte vi hjem til hotellet og spiste lækkert mad på resturanten der. Den 20. Tog vi til Hells Gate, det er nok det mest stikende sted i Rotorua, men lidt lækkert. Man kan gå sådan en tur rundt og se på bobblende mudderhuller og kogende vandfald og sådan nogle ting. Men så kan man også komme i sådan et lækkert blødt mudderbad og i sunde varme minderalbade. Vi tog så først turen med mudderhuller, kogende svovl vand, vandfald og stank. Bagefter kom vi i mudderbad, så kunne vi lissåm smører os ind i blødt, dejlig varmt mudder:) - og så i det sunde minderalbad. Det var dejligt. Sådan et lækkert varmt bad, med sådan noget rigtig lækkert blødt varmt vand. Da vi så kom væk fra Hells Gate, som i øvrigt hedder Hells Gate fordi at første gang at nogen kom dertil og så dampen og kogende mudder, og lugtede hvordan det stank, så tænkte de at de kunne kun være sådan en som satan der bor her. Nå, men da vi så kom væk fra Hells Gate skulle vi finde et sted at spise. Vi fandt sådan en Kiwirestaurant buffet agtigt noget som smagte ret godt. Den 21. kørte vi væk fra Rotorua og hen til nogle grotter, hvor vi først skulle ind og se Glowworms. Vi kom ind i en grotte, hvor en guide viste os rundt og fortalte om hvordan den er blevet lavet og hvad maorierne brugte den til. Så kom vi hen til en lille slags å inde i grotten hvor vi kom i nogle både. Vi sejlede ind hvor der var helt mørkt, men så sad der jo de der orme og lyste oppe i loftet. Det var lidt lissåm sådan en masse små stjerner, der blinker. De lyser fordi at det logger myg og fluer og sådan noget til, de sætter sig i deres små klistrende tråde, der hænger ned fra dem, og så er der mad. :b Vi kom sejlende ud af grotten og kørte videre til en anden grottetur. Den her var længere, og det var i en lidt større grotte. Inde i grottten var der en masse knogler og forsiler som var fundet der. Efter vi så også havde set den grotte kørte vi videre mod Thames. Der sov vi så en enkelt nat. Den 22. kørte vi ud mod Hot Water Beach. Det er sådan en lækker strand, hvor hvis man lige graver lidt i sandet, så kommer der noget helt vildt varmt vand op. Men man kan kun fra 2 timer før lavvande til 2 timer efter lavvande, og det var altså ikke endnu. Så vi tog hen til en anden strand, hvor vi lige kunne ligge og solbade indtil der var lavvande. Da vi så kom hen til Hot Water Beach, efter vi havde ligget og solbadet på den anden strand, spiste vi lige lidt mad før vi skulle ned og grave. Og så imens vi sad og spiste kørte der lige en autocamper hen og holdte ved siden af vores bil. Det var så lige Jacob fra min parralelklasses og hans familie der var inde i den, så dem snakkede vi jo så også lige lidt med. Bagefter gik vi ned på stranden og begyndte at grave efter varm vand. Der lå vi så, i det varme vand i et stykke tid, og bagefter kørte vi videre nordpå. Vi endte på et faktisk ret godt "tysk" motel. Den 23. startede vi lige med at spise lidt morgenmad og så kørte vi hen på et museum, hvor man kan se alt muligt om Kauritræer. Det er sådan nogle kæmpe store træer som nok er 2000 år gamle eller sådan noget. Der er bare ikke så mange af dem mere, fordi den gang hvor de hvide kom til New Zealand og så de store træer, skyndte de sig at fælde dem så de kunne lave en masse ting ud af dem. Så dem der er tilbage er jo så heller ikke helt 2000 år gamle, eller jo. Der er den ældste nok, men ellers er de ikke så gamle. Da vi havde været på museeum tog vi ud i en skov hvor der var Kauri træer. Først så vi nogle der hed "Four Sisters", der var 4 af de kæmpe træer der lissåm sådan er groet lidt sammen. Næste træ var det 2. største Kauri træ i verden. Eller?, på New Zealand. Men de findes kun på New Zealand så. Det var nok ca. 7 meter i diameter, hvis det ikke var mere. Det var kæmpe kæmpe stort. Det sidste træ var det ældste træ der var tilbage. Det er 2000 år gammelt. Efter vi havde set træer kørte vi videre mod Bay of Ilands, hvor vi nåede hen sent eftermiddag og gik ned og spiste på en kinesisk restaurant. Den 24. JULEAFTEN! eller ? man lægger ikke rigtigt mærke til det når man er her i solen. Men det var lækkert alligevel. Det var bare fuldstændig bade, poole, spa, slappe af dag. Eller, vi var lige ude hurtigt ved Treaty Grounds og se det, men ellers lavede vi bare ingenting. Da vi kom hjem der fra Treaty Grounds kom motel/lejligheds manden med en pakke. Det var mors firma der havde sendt en hel masse juleslik og peppernødder og brunkager og konfekt og det hele. Der var også så vi kunne sidde og klippe julepynt. Der sad vi så og klippede julepynt og spiste brunkager. Så pyntede vi vores juletræ, som bare var nogle store blade og bregner fra skoven, og lagde gaver under og spiste lækkert grillmad som mor lige havde fikset. Da vi havde spist satte vi julemusikken på og begyndte julehyggen :) Den 25. havde vi planlagt at vi skulle ud og svømme med delfiner. Vi tog ind til byen og kom på sådan en gul båd med nogle rare mennesker. Først fandt vi en stor flok Bottle Nose delfiner, det er dem de plejer at svømme med for de er større en os og så bliver de ikke rigtigt bange. Men der var nogle unger i den flok, så vi måtte ikke svømme med dem. Så sejlede vi videre i et stykke tid uden at finde nogle andre. Til sidst fandt vi nogle, det var bare ikke Bottle Nose delfiner, de her var mindre så de ville nemmere blive bange for os. Men de havde ingen unger så vi kunne godt hoppe i. Eller nej, vi skulle glide lige så stille i for at de ikke blev bange, de var nemlig ikke særlig mange og vi var større end dem. Jeg nåede lige og komme i og se dem før de svømmede væk. De kom aldrig rigtig tilbage, så vi sejlede tilbage igen. Så tog vi hjem til hotellet og badede lidt. Bagefter gik vi ned i byen, hvor vi havde bestilt et bord på en fin fiske restaurant nede ved havnen. Her holder de jo jul d. 25., så der var en hel masse mennesker der var ude at spise. Inde på restauranten var der et kæmpe stort rundt akvarium unde i midten. Der svømmede store fisk og små hajer og underlige ål inde i det. Da vi kom hjem gik vi i seng, for vi skulle op og sejle igen næste dag. I morges kørte vi så ned til havnen hvor vi skulle med en katemaran ud og sejle hele dagen. Det er New Zealands største katemaran og vi var heldige, for de fleste havde jo holdt jul igår, så der var næsten ingen der skulle med andre end os. Vi var nok 10 mennesker eller sådan noget, og de plejede at være 40 ca. Da vi havde sejlet i et stykke tid fortalte ham manden at vi blev lige nødt til selv at fange de muslinger vi skulle spise. Så mig og far og Jonathan hoppede i vandet med de 2 andre mænd der også lissåm var rå og turer springe i det kolde dybe vand. Men Jonathan var lissåm ikke helt så rå alligevel, lige så snart vi kom i vandet begyndte han: "Far, far, far. Det er alt for koldt, jeg vil op." Han er lissåm bare ikke rigtigt så søstærk som os andre. Da vi så havde "fanget" en masse muslinger henne på klippen i vandet, kogte den rare båddame dem så vi kunne spise dem. Jeg smagte på dem, men det er nok noget af det mest gummi agtige fisk jeg har smagt, så det spiste jeg ikke rigtig mere af. Så sejlede vi lidt mere rundt og lagde os i solen imens. Hen ad middag var der frokost, det var noget lækkert mad, med pastasalat og kylling og bøf og salat og kartofler og alting. Da vi havde spist måtte vi gøre lidt hvad vi ville. Vi kunne blive på katemaranen eller sejle rundt i kajak eller svømme lidt rund rundt i vandet. Man kunne også bare blive sejlet ind til en ø der lå lige ved siden af der hvor vi var og så ligge ved stranden der inde. Vi tog vores svømmefødder på og svømmede selv ind til øen hvor vi badede lidt og sejlede lidt i kajak. Så svømmede vi tilbage til båden og vi sejlede videre. Nu begyndte han og sejle sådan rigtig stærkt med stort sejl og det hele, og vandet sprøjtede op på en, hvis man sad oppe foran. mm, det gjorde Jonathan selvfølgelig. Vi kom tilbage fra katemaran turen ved 4 tiden. Så tog vi lige ind i byen hvor jeg fik nogle fine øreringe. Så tog vi hjem, lagde os i solen og lavede noget mad. Nu har vi lige spist og vi skal op i spaen lige om lidt. Ses.

Itiniary l Contact l Jonathan l B & H l Emilie l Home